Om Handyhand

Om Handyhand
Ha
ndyhand har eksisteret siden 2009 og er Danmarks største formidlingssite af mindre opgaver mellem private. 

Vi hjælper dig med at få løst dine praktiske opgaver. Vi formidler kontakten mellem dig (opgavestiller) og den handyhander, som du vælger skal udføre opgaven for dig. Fortæl os hvad du har brug for hjælp til ved at oprette en opgave. Vi gør din opgave synlig for alle vores handyhandere, som hurtigt vil byde ind på din opgave. Du vælger selv, hvem du vil have til at udføre din opgave – sammen aftaler I pris, tid og sted. 

Der er ingen brugerbetaling eller skjulte gebyrer på Handyhand. Vi har gjort det gratis, nemt og hurtigt for dig at få hjælp til at få løst dine opgaver i hverdagen. 

Vores mål er at gøre det nemmere for dig at få løst ting i dit hjem på en sikker og billig måde. 

Skat – Skat ikke
Det er vigtigt, at du overholder reglerne for indgivelse af indkomst til SKAT – også, når du har et fritidsarbejde!

Vi har kigget lidt på reglerne, så du kan være sikker på at gøre det rigtige med din indtjening som handyhander. Husk, at hvis du er i tvivl, så kig forbi skat.dk eller ring til dem.

Hvor meget må jeg tjene?

Hvor meget du må tjene uden at betale skat, afhænger af din personlige økonomiske situation. Er du under uddannelse eller på dagpenge? Måske på efterløn, er modtager af førtidspension eller folkepensionist men lyst til at arbejde videre? Der er forskellige regler for alle situationer. Desværre findes der ikke en rød “skattetråd”, når du arbejder som handyhander. Derfor anbefaler vi, at du altid tjekker med SKAT.

Husk, at hvis du tjener over 50.000 kr. som handyhander, skal du momsregistreres. Læs mere om momsregistrering her.

B-indkomst til fritidsjobs

B-indkomst er en indtjening, man kan have ved siden af sin A-indkomst, og som der ikke er betalt skat og AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag) af ved udbetalingen. Er du handyhander og har modtaget et honorar, skal du selv angive B-indkomsten, og du skal selv sørge for indbetalingen. Læs mere om A- og B-indkomst, og hvordan du foretager indbetalingen her

Husk, at det er nemmest, hvis du forskudsangiver din forventede indtjening i rubrik 12 (honorarindtægter) i din forskudsopgørelse.

Hvis du er under 16 år

Er du under 16 år, må du gerne arbejde skattefrit i private hjem, men kun for private personer f.eks. venner, naboer eller familiemedlemmer. Som 16-årig kan du også have anden indkomst ved siden af, som du skal betale skat af – f.eks. hvis du arbejder for en virksomhed. I det tilfælde skal du betale skat uanset hvad. Også hvis du arbejder i din families virksomhed. Læs mere på skat.dk her: Unge under 16 år kan arbejde skattefrit i private hjem. 

Hvis du er SU-modtager

Er du studerende eller modtager du SU, må du ikke tjene mere end dit fribeløb. Udregn dit fribeløb her

Fribeløbet udregnes fra januar til december. Husk på, at hvis du tjener mere end dit fribeløb, kommer du til at betale noget SU og dit eventuelle SU-lån tilbage.

Hvis du er folkepensionist

Som folkepensionist, har du også lov til at arbejde skattefrit, men kun op til 10.200 kr. om året.

Læs mere om reglerne for at tjene penge som folkepensionist her

Det betyder ikke noget, at du modtager folkepension, og du kan arbejde for flere – så længe du opfylder alderskravet som pensionist og ikke tjener over det fastsatte beløb.

Du skal dog være klar over, at hvis du ejer en virksomhed, hvor du tilbyder ydelser som f.eks. rengøring, gartneri, landbrug eller tømrervirksomhed eller er ansat i en sådan virksomhed, er det ikke muligt at konvertere en del af dine ydelser til skattefrit arbejde. Det gælder også, hvis du udfører opgaver under ordningen med håndværkerfradrag, hvor private kan trække udgifter til mindre arbejder fra i skat.

Hvem er skattepligtig?

Som handyhander er du alene ansvarlig for at afregne skat, moms og AM-bidrag til SKAT.

Tjek med SKAT

Skattereglerne ændrer sig hele tiden. Det er vigtigt, at du har styr på reglerne, da der er så mange forskellige omstændigheder, som gør sig gældende for, hvor meget du må tjene og ikke tjene. Det er ALTID SKAT, der har det afgørende ord, og derfor anbefaler vi altid, at du tjekker med SKATn,

FAQ 
Hvad koster det at være bruger på Handyhand.dk?

Der er ingen brugerbetaling eller gebyrer på Handyhand. Det er gratis at være bruger på Handyhand. 

Hvordan sletter jeg min Handyhand profil?
Du kan slette din Handyhand profil under menupunktet ‘Min profil’. 

Hvorfor kan jeg ikke logge ind på min Handyhand-konto?

Først skal du tjekke, om du har indtastet den rigtige mailadresse og adgangskode. Hvis du stadig ikke kan logge ind, må du bede om en ny adgangskode. Det kan også ske, at du har brugt din Google- eller Facebook-konto til at logge ind. 

Hvordan finder jeg en handyhander (opgaveudfører)?

Du kan finde en handyhander på to måder:

  • Du kan oprette en opgave. Når opgaven er oprettet vil du modtage bud fra handyhandere, som gerne vil udføre din opgave. Når du modtager bud på din opgave, sender vi dig en e-mail, og herfra er det blot at vælge den handyhander, som du ønsker at samarbejde med. 
  • Du kan under fanen ‘Find handyhander’ søge direkte efter handyhandere og tage direkte kontakt til dem. 

Er en aftale bindende?

Er der indgået en aftale er det vigtigt at overholde den. Skulle der mod forventning komme noget i vejen, er det altid god skik at melde afbud til den anden part. 

Du binder dig ikke for et bestemt antal timer, og du kan altid stoppe arbejdet, når du vil. Du skal kun betale for den tid, som handyhanderen bruger hos dig på at løse opgaven. Vi vil altid råde til først at afgive betaling, når hele arbejdet er udført. 

Skal jeg have en mailadresse for at bruge Handyhand.dk?

Ja, du skal have en mailadresse for at være bruger på Handyhand. Vi bruger den også til at give dig besked, når der sker noget på din profil. 

Hvordan ændrer jeg mine personlige oplysninger?

Du skal være logget ind for at ændre dine personlige oplysninger. 

  • I menupunktet  ‘Indstillinger kan du ændre mailadresse, kodeord og telefonnummer 
  • I menupunktet  ‘Min profil’ kan du ændre de oplysninger, som er offentligt tilgængelige såsom navn og postnummer. Din specifikke adresse vil aldrig blive offentligt tilgængelig. 
Forsikring
Handyhanderen (opgaveudføreren) skal selv sørge for at være forsikret, idet man agerer som værende selvstændig erhvervsdrivende, hvis der sker noget fx en arbejdsskade eller, hvis man kommer til at ødelægge noget i det hjem man udfører arbejdet i. 

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte os. Forventet svartid er 2-3 hverdage. 

 

Gode råd til dialog 
Hold den gode tone
God kommunikation er vejen frem. Husk derfor altid at skrive konstruktivt og i en god tone.

Overhold aftaler
En god dialog hænger også sammen med at overholde de aftaler der måtte indgås.

Anmeldelser 
Husk på at du kan give og modtage anmeldelser. På den måde bliver du også bedømt af fremtidige brugere, som overvejer at tage kontakt til dig. 

Tilfreds – ikke tilfreds 
Vi formidler blot kontakten mellem opgavestiller og handyhander (opgaveudfører). Skulle der mod forventning opstå noget I ikke selv kan løse, er det okay er kontakte os.

Handyhand – En del af Heymate
Handyhand er en del af Mediehuset ApS. Heymate er et lille mediehus med en stor portefølje. Heymate bor i hjertet af Aarhus. Nedenfor kan du se Heymates portefølje: 

(Indsæt lige store billeder med logo og tekst under ligesom på Bilhandel.dk – Tjekbil, Bilhandel, Rejsespion, Tjeklån, Findmåltidskasse, Morethanadclub, Heymate 365 (heymedia), Agffan.dk, Nummerpladeregister, Findboliger, NemBilhandel, Boliglisten)


Vilkår og privatlivspolitik
Her kan du læse vores vilkår og privatlivspolitik.